<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Peter Mygind gæstede Hjerteforeningen Randers

I forbindelse med Hjerteforeningens generalforsamling den 27. Feb havde Hjerteforeningen Randers havde engageret skuespiller, TV-vært og foredragsholder Peter Mygind til at fortælle sin egen hjertehistorie om dengang, han faldt om med hjertestop.

Skrevet onsdag d. 28. februar 2018

Peter Mygind gæstede Hjerteforeningen Randers.

 

I forbindelse med Hjerteforeningens generalforsamling den 27. Feb havde Hjerteforeningen Randers havde engageret skuespiller, TV-vært og foredragsholder Peter Mygind til at fortælle sin egen hjertehistorie om dengang, han faldt om med hjertestop.

Aftenen startede med generalforsamling og det var vigtigt for Hjerteforeningen Randers, at få nye bestyrelsesmedlemmer med i bestyrelsen, da der som udgangspunkt kun var et siddende bestyrelsesmedlem, Britt Cecilie Simpson.

Der var heldigvis to, som meldte sig til bestyrelsen, Lisbeth Degn Jørgensen og Inge-Lise Christensen men der er stadig brug for flere kræfter både til bestyrelsen og til opgaver som frivillige uden for bestyrelsen.

” Ifølge hjerteforeningens vedtægter skal man være mindst 5 personer for at danne en bestyrelse og vi mangler derfor stadig to, som kunne tænke sig, at være med i en bestyrelse” udtaler frivilligkonsulent for Hjerteforeningen, Charlotte Møller Bolivard, som vil være rigtig ked af at Hjerteforeningen Randers skulle ende med at blive nedlagt pga. manglende bestyrelsesmedlemmer.

Hun opfordre derfor interesserede i at tage kontakt, hvis man ønsker at give en hånd med i Hjerteforeningens arbejde i Randers kommune.

Efter en kort kaffepause var det tid til at aftens hovedattraktion skulle på.

Det var en veloplagt Peter Mygind, som trodsede sne og kulde og gik på scenen med sit sædvanlige glimt i øjet og klar på at give publikum en rigtig god aften. – Og en god aften fik de. Peter delte ud af sin personlige erfaring med sygdom, godt krydret med små anekdoter om sit liv i underholdningsbranchen.

Peter Mygind berettede om, hvordan han blev reddet, og hvordan han har det i dag, samt hvad han gør for at minimere eftervirkningerne og for at trives mentalt og fysisk.

Med tre blodpropper og et hjertestop har nu 54-årige Peter Mygind haft angsten helt tæt på. Han er dog kommet videre i livet ved at omfavne angsten, fighte sig ind i kampen for et godt liv, hvor det ikke er angsten og sorgen, som styrer hverdagen. Han forklarede, at det ikke mindst gælder om at finde sin egen kriger frem og tage ansvar for sit eget liv.

Peter Mygind tog sig også tid til at besvare personlige spørgsmål fra deltagere i salen og stillede op til selfies med det store smil på.

 

Bliv frivillig i Hjerteforeningen Randers Kommune
Som frivillig får du oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab, tilfredsstillelsens ved at gøre en indsats og personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser.

Du kan altid sige nej til opgaver, som du ikke har lyst eller kvalifikationer til at påtage dig.

Deltag med specifikke opgaver for eksempel som tovholder på enkelte arrangementer og områder eller i en mindre gruppe: Arbejd kun med det der har din interesse og gør det til dit personlige projekt. Har du gode ideer til arrangementer eller andet, hører lokalafdelingen også gerne fra dig.

 

Har du lyst til at være frivillig hos afdelingen, så kontakt frivillig konsulent Charlotte M. Bolivard, som også kan fortælle mere om arbejdet i Hjerteforeningen i Randers Kommune.

Charlotte Møller Bolivard
Tlf: 2365 6600
E-mail: charlottemb@hjerteforeningen.dk